Er du single?
Det kan være rigtig svært at være opsøgende over for en ny partner, hvis man har Lichen Sclerosus og ikke føler, at man har noget at tilbyde en partner. Det er svært at skulle fortælle en ny partner, hvad man kan og ikke kan seksuelt. Nogle
kommer derved til at udelukke muligheden for et samliv i angst for at blive afvist, eller fordi de ikke kan overskue, hvordan de skal få fortalt om sygdommen.
Selv om det er svært, er det en god ide at give en ny partner en chance frem for kun at se på begrænsninger. Du kan måske blive overrasket over, at han eller hun slet ikke ser problemerne i de ting, som du gør. Et samliv behøver ikke alene at
handle om at kunne gennemføre et samleje. Husk på at du er en hel person og ikke kun dine kønsorganer.
Der findes ikke noget "rigtigt" tidspunkt at fortælle om din sygdom, ligesom der heller ikke findes nogen "rigtig" måde at fortælle det på. Det kan selvfølgelig virke meget overvældende for en ny partner, hvis du fortæller alt om sygdommen på jeres første date.
På den anden side skal man heller ikke vente for længe med at fortælle om sygdommen, særligt ikke hvis man har begrænsninger, for partneren skal naturligvis have mulighed for at forholde sig til det og vurdere, om han/hun kan leve med disse
begrænsninger. Husk på, at når du fortæller om sygdommen, kan partneren opleve at skulle gennem samme følelsesmæssige rutsjetur, som du var igennem, da du fik diagnosen. Giv ham/hende derfor tid til at forholde sig til diagnosen. Hvis en
eventuel partner vælger dig fra pga. eventuelle begrænsninger hos dig som følge af sygdommen, er det ikke nødvendigvis dig som person, der er noget galt med.
Omvendt skyldes det ikke nødvendigvis sygdommen, hvis et nyt forhold går i stykker. Måske var kemien der bare ikke og ville heller ikke have været der, selv om du ikke var syg.