Foreningen » Lichen Sclerosus » Behandling

Hvordan behandler man Lichen Sclerosus?

LS er en kronisk sygdom, og der findes ikke en helbredende behandling. Derfor er behandlingen alene rettet mod

  • at lindre symptomerne
  • at hindre dannelse af arvæv
  • at forebygge forandringer i cellerne, som måske kan udvikle sig til kræft

Ikke alle oplever samme gavnlige virkning af de forskellige medikamenter og behandlingsmuligheder. Dette fører ofte til stor forvirring og mange eksperimenterende behandlingsformer hos den enkelte LS-patient.

    Dermovat

    Hos langt de fleste patienter behandles med steroidcremer, der indeholder binyrebarkhormon. Disse er receptpligtige. Man starter oftest med Dermovat, som påsmøres dagligt i et tyndt lag på det angrebne område i 1-2 måneder og derefter nedtrappes behandlingen til 2 gange ugentligt i yderligere en måned. Nedtrapningen er vigtig, da det kan forværre symptomerne, hvis behandling med binyrebarkhormon afbrydes pludseligt. Herefter kan salven anvendes ved behov, når der optræder symptomer. Anvendelse bør reduceres mest muligt, da en overdosering kan gøre huden meget tynd. Det er vigtigt at følge lægens anvisning.  Det er vigtigt, at lægerne nøjes med at udskrive salven i tuber á 25 g, så man har kontrol over, hvor meget der bruges. De første 3 måneder er det sikkert at bruge 30 g, og derefter max. 30 g om året. Tal derfor med din læge, hvis du føler behov for at bruge mere.

    Mildison Lipid

    Ved meget tynd hud kan behandles med Mildison Lipid 1 % creme i stedet, som er et svagtvirkende hudmiddel med binyrebarkhormon og kan købes i håndkøb.

    Protopic

    Til patienter, der ikke har den store effekt af Dermovat, eller som har meget tynd hud, behandles med Protopic, som er en immunundertrykkende salve med tacrolimus. Der er en teoretisk risiko for at udvikle vulvacancer ved brug af Protopic, særligt hvis man i forvejen har celleforandringer. Derfor kræver denne behandlingsform hyppigere kontrol hos din gynækolog.

    Der er en god ide at bruge Protopic direkte fra køleskabet, så svier og brænder den mindre. Svien aftager hos de fleste i løbet af den 1. uge. Bliver det ved herefter, så går det nok ikke med den behandling.

    Sideløbende med den medicinske behandling er det vigtigt selv at hjælpe med at beskytte området (læs mere under forebyggende beskyttelse).

    Easy Laserterapi

    Har man rifter eller sår, der har svært ved at hele, kan man forsøge med Easy Laserterapi. Behandlingen har været anvendt i USA og Sverige siden 1970'erne og er så småt ved at blive udbredt herhjemme også.

    Laser er en speciel form for forstærket lys, der er ensrettet, velordnet og koncentreret. Laserlyset trænger dybt ind i vævet, øger blodcirkulationen og stimulerer derved den enkelte celle til at sætte gang i den naturlige reparationsmekanisme, så sår og rifter heler hurtigere. Det helbreder altså ikke men symtombehandler. 

    Selve laserbehandlingen er smertefri og kan i nogle tilfælde opleves som en svagt prikkende fornemmelse eller varme. Man behandler typisk med 10-20 minutter 1 gang om ugen over en periode på 6-8 uger. Der er ingen bivirkninger, dog kan nogle patienter opleve en forøget irritation, uro og murren i det behandlede område, som aftager i løbet af 12-24 timer. For gravide, epileptikere samt hjerte- og cancerpatienter er der visse områder, der ikke bør behandles. Spørg derfor din læge, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan bruge behandlingsformen.

    Efter operation af kvinder med LS, har man også forsøgt sig med Easy Laser for at fremskynde ophelingen og med gode resultater.

    Easy Laser kan fås hos Aage Winther, der har konsultation i Hørsholm (se under alternative behandlere). Vulvaklinikken i Holbæk tilbyder også denne behandlingsform på forsøgsbasis.

    Operation

    Ved udtalt forsnævring eller sammenvoksninger kan det blive nødvendigt med en mindre operation for at åbne indgangen til skeden igen eller korrigere for sammenvoksninger ved klitoris. Det er vigtigt at bemærke, at der alene er tale om at korrigere de anatomiske forandringer, og der er altså ikke tale om helbredende operationer.

    Livslang kontrol

    Da der kan opstå celleforandringer på slimhinden, som kan udvikle sig til hudkræft, anbefales det at man går til kontrol min. 1 gang årligt hos sin læge. Det er vigtigt at kontakte sin læge før, hvis man ikke synes, behandlingen virker, hvis der kommer vedvarende kløe eller sår og rifter, der ikke vil hele, eller knuder i området. Egenkontrol er altså en væsentlig del af behandlingen.

    Ved kontrollen taler lægen med dig om, hvordan du har det, og hvor generet du er af eventuelle symptomer. Derefter foretager lægen en gynækologisk undersøgelse - typisk med mikroskop - for at vurdere sygdomsaktiviteten og udelukke eventuelle begyndende celleforandringer. Der bliver rutinemæssigt taget prøver for svamp og bakterier (gruppe B streptokokker, GBS infektion). Podningen foregår ved, at der føres en vatpindlignende ting hen over området. Det gør ikke ondt, og du får svar på disse prøver 1-2 uger efter kontrolbesøget.

    Patienter med Lichen Sclerosus bør også screenes for diabetes og thyreoidealidelse (stofskiftesygdomme), da man har 30 % øget risiko for at få en stofskiftesygdom som LS patient. Derfor bør man kontrolleres 1 gang med TPO (antistoffer) og TSH. Er de begge normale, behøver man ikke kontrollere det, medmindre der kommer symptomer. Er TPO høj med normal TSH, skal de gentages efter 1 år.  

    Vi skal præcisere, at den årlige kontrol ikke kræves udført på et hospital. Det kan i princippet være ens egen praktiserende læge, der udfører kontrollen eller henviser til en gynækolog, et gynækologisk ambulatorium eller en dermatolog, der så foretager den årlige kontrol. Sundhedsstyrelsen oplyser, at de henviser til anbefalingen på sundhed.dk om behandlingen af Lichen Sclerosus. Her anbefales faktisk kontrol af LS patienter 2 gange årligt. Læs mere på https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/hud/sygdomme/kloeende-lidelser/lichen-sclerosus-et-atrophicus/

    Vi kan varmt anbefale jer at printe siden fra sundhed.dk og tage den med til jeres læge, når I beder om jeres kontroller. På den måde har I dokumentationen på plads til at få jeres kontroller.