FORENINGEN » Psykiske faktorer » Selvværd

Selvværd

Brems selvkritikken og bliv mere glad for det du kan, i stedet for at bekymre dig om det, du ikke kan. Det kan du gøre ved at udskifte selvkritiske tanker med en positiv erklæring om dig selv. Det virker underligt i starten, men det virker på dit humør og dit selvværd på længere sigt.

Vælg noget, du elsker eller påskønner ved dig selv.

  • Hvad er du god til?
  • Hvad kan du godt lide ved dig selv, uanset hvor lille eller flygtig en ting?
  • Hvilke positive kvaliteter, evner eller talenter indeholder du?
  • Hvad har du opnået i dit liv, uanset hvor småt?
  • Hvad sætter andre mennesker pris på hos dig?

Ros dig selv for minimum 1 ting hver dag. Det kan f.eks. være et ritual, du laver hver aften, inden du går i seng. 

Er du i et parforhold, er det vigtigt med en åben kommunikation, så du kan sige fra over for de begrænsninger, sygdommen måtte medføre hos dig. Samarbejd omkring, hvordan I håndterer situationen. Lyt også til din partners behov. Fortæl hvordan du selv føler det og få din partner til at hjælpe dig med dit selvværd.

Du skal gå ud og samle positive erfaringer. Du skal også være god til at tage imod. Det er vi mange, der har svært ved. Sig tak, når du modtager ros og nyd, at andre har noget positivt at sige om dig.

Du skal gøre dig klart, at selvtillid og selvværd ikke kommer af sig selv. Det handler om at koncentrere sig om det, som du er god til, og at sige fra overfor det, som du selv føler, at du ikke er god til. Dit selvværd skal altså bygges op, og det er kun dig selv, der kan gøre dette. Du skal nyde det, som du kan og glæde dig over de ting, som du kan.