Foreningen » Rådgivningstilbud til kvinder med Lichen Sclerosus/Lichen Planus

Rådgivningstilbud til kvinder med Lichen Sclerosus eller Lichen Planus

Jeg hedder Sus Rasmussen og arbejder som sygeplejerske på Vulvaklinikken på Skejby Sygehus. Har været aktiv bestyrelsesmedlem i DSVL de sidste to år.  Ved siden af er jeg sexologisk rådgiver og psykoterapeut. Mit speciale indenfor sexologien er kvinder med smerter ved samleje, eller par hvor samleje ikke kan lade sig gøre.

Jeg har klinik på Trøjborg i Århus.

Nogen af jer kender mig derfra, andre fra et oplæg jeg har holdt i Lichen Sclerosus Foreningen i Vejle for et par år siden.

Jeg starter nu en gruppe op for kvinder, der har fået diagnosen Lichen Sclerosus/Lichen Planus, fordi flere i min sexologiske klinik har efterspurgt et forum, hvor samtalen kan handle om, hvordan det er at leve med en kronisk sygdom, og om hvordan seksualiteten takles.

I dette forum vil der vil være tid til refleksion og vidensdeling, erfaringer og ikke mindst de udfordringer LS/LP giver, både seksuelt men også i parlivet/singlelivet.

Jeg vil som sexologisk rådgiver/psykoterapeut/sygeplejerske/og menneske kunne give faglige indspark, og ellers være katalysator for, at en god dialog bliver igangsat.

Indhold:

1.gang: Lære hinanden at kende samt refleksion, hvor emnet er ”At leve med en kronisk sygdom” (kun kvinder)

2.gang: Seksualiteten/relationen (kun kvinder)

3.gang: Seksualiteten/relationen - inkl. Partner

4.gang: Hvad tager jeg med mig videre (Kun kvinder)

 

Sted: Min klinik Trøjborgvej 2D, 8200 Århus N.

 

Tidspunkt: d. 6/5, d.20/5, d.3/6, d.17/6 fra kl 17.00 til kl 19.00

 

Pris: 300 kr. pr. gang

 

Kunne dette nye forum være noget for dig, kan du tilmelde dig direkte til mig på tlf. 40 88 89 89. Her kan du også få svar, hvis du har yderligere spørgsmål.