Foreningen » Bedre behandling af kvinder med Lichen Sclerosus

Bedre behandling af kvinder med Lichen Sclerosus 

På vores minimøde om Lichen Sclerosus og seksualitet fortalte Gitte Vittrup, sexologisk rådgiver ved ambulatoriet for sexologi ved Regionshospital Nordjylland i Hjørring, at hun starter et forskningsprojekt op med fokus på livskvalitet, trivsel og seksualitet, når man som kvinde får diagnosen Lichen Sclerosus. 

Hun er blevet interviewet af Nordjyske Stiftstidende Aalborg, der d. 8. februar 2018 har bragt en artikel i deres avis under overskriften "Kvinder lider uden grund" af Birgitte Bové.

Herudover har dagens.dk bragt denne artikel d. 7. februar 2018:

Danske læger advarer: Hundredevis af kvinder har uhelbredelig sygdom i underlivet - uden at vide det

"Hundredevis af danske kvinder kan have en sjælden og kronisk sygdom i underlivet - uden at lægen eller de selv ved, hvad de fejler. Det er ikke rart ikke at kunne dyrke sex."

 

Endelig har Region Nordjylland d. 5. februar 2018 bragt nedenstående artikel under deres nyheder:

Nyt forskningsprojekt: Lichen Sclerosus

"Mange kvinder oplever kløe, svien, irritation og rødme - og det gør ondt, når de dyrker sex. Går de til lægen får de ofte besked om, at det er svamp og bliver sat i behandling med forskellige svampemidler.

Men det kan også være Lichen Sclerosus, en tabubelagt kronisk sygdom, som nyt forskningsprojekt på Regionshospital Nordjylland skal skaffe mere viden om."