Tilmeldingsformular
Jeg vil gerne være medlem
For at kunne yde dig de services, som Lichen Sclerosus Foreningen tilbyder, er det i et vist omfang nødvendigt at registrere personlige oplysninger om dig. Dette vil dog alene ske i overensstemmelse med gældende lovgivning. Lichen Sclerosus Foreningen har udarbejdet en privatlivspolitik, som nærmere redegør for behandlingen af de personlige oplysninger, som vi behandler om dig, som medlem af vores forening.
Samtykke
Ved indtastning og afsendelse af nedenstående tilmeldingsformular her på hjemmesiden, ved oprettelse af bruger til vores debatforum eller ved afsendelse af mails til os med det formål at blive oprettet som medlem af Lichen Sclerosus Foreningen giver du samtidig samtykke til, at vi indhenter, opbevarer og behandler følgende persondata om dig:
- Indmeldelsesdato
- Navn
- Adresse
- E-mail adresse
- Evt. telefonnummer, hvis du har oplyst det til os
- Køn
- Om du er voksen eller barn
- Hvilken sygdom, du er ramt af, eller om du indmeldes som støttemedlem.
Oplysningerne anvendes til at registrere og løbende behandle dit medlemskab af Lichen Sclerosus Foreningen, herunder f.eks.:
- At opkræve kontingent
- At udsende nyhedsbreve til dig
- At invitere dig til medlemsarrangementer
- At give dig informationer ud fra Lichen Sclerosus Foreningens formål
- At tilrettelægge medlemsmøder ud fra vores medlemmers geografiske fordeling og behov
Du kan altid tilbagekalde dit samtykke ved at skrive til os.
Rettelser til personoplysninger
Hvis dine personlige oplysninger ændrer sig (f.eks. din e-mail adresse), eller hvis du ikke længere ønsker at bruge en af de services, som du har tilmeldt dig, kan du sende en e-mail til info@lichensclerosus.dk.
Sletning af personoplysninger
Hvis du udmelder dig af Lichen Sclerosus Foreningen, sletter vi dig fra vores mailliste, debatforum og lukkede Facebookgruppe, men af hensyn til Bogføringsloven opbevares historiske medlemslister i 5 år.
Læs mere
Lichen Sclerosus Foreningens privatlivspolitik
Lichen Sclerosus Foreningens cookie-politik
Principper bag Lichen Sclerosus Foreningens hjemmeside og generelle brugerbetingelser
Kontingent
Husk at overføre kontingentet på 250 kr. til vores konto i Danske Bank, reg.nr. 4398 og konto nr. 0011102484 med din e-mail adresse i tekstfeltet, så sender vi en bekræftelse til dig, når vi har registreret din indmeldelse og indbetaling.
Skulle du mod forventning ikke have modtaget bekræftelsen fra os inden for 1-2 uger (i ferieperioder op til 3 uger) efter din indbetaling, bør du kontrollere, om den eventuelt er havnet i dit spamfilter for uønsket post.
Bemærk, at hvis du indmelder dig i løbet af året, vil det stadig koste 250 kr. ved indmeldelsen og 250 kr. ved førstkommende 1. januar. Der er altså ikke rabat, hvis du f.eks. først indmelder dig i september måned. Dog har vi valgt, at hvis du indmelder dig efter afholdelse af det sidste medlemsmøde for indeværende år, vil din indbetaling både gælde for indeværende og kommende år.
Debatforum
Når du har udfyldt og sendt tilmeldingsformularen og betalt kontingentet, kan du tilmelde dig vores debatforum. Du finder en vejledning her. På denne måde vælger du selv brugernavn og adgangskode til det lukkede medlemsforum.