Foreningen » Lichen Sclerosus

Lichen Sclerosus

Lichen Sclerosus (herefter forkortet LS) er en kronisk hudlidelse, som kan optræde overalt på huden og slimhinderne. Den kan derfor også optræde på de ydre kønsorganer (vulva), hvilket er det mest almindelige. Hovedparten af nærværende informationer vil derfor koncentrere sig om LS i vulva. Er du mand diagnosticeret med LS, skal du læse under Balanitis Xerotica Obliterans, som af flere læger menes at være den korrekte betegnelse for LS hos mænd.

Det er en autoimmun sygdom, dvs. at man danner antistoffer mod sit eget væv. Sygdommen ødelægger slimhindens elastiske bindevæv og erstatter det med uelastisk arvæv. Slimhinden kan blive fortykket og hvid, men den kan også blive atrofisk, tynd og nærmest gennemsigtig.

Forandringerne ses hyppigst på de indre og ydre kønslæber, men kan også sprede sig ned i mellemkødet og rundt omkring endetarmen (anus). Større eller mindre områder kan være angrebet. Forandringerne er symmetriske og antager ofte ottetalsformation med angrebet hud i vulva og ved endetarmsåbningen. Der er typisk også små blødninger i slimhinden, som giver den en blålig/rød misfarvning. Vagina angribes som hovedregel ikke.

I værste fald kan sygdommen resultere i sammenvoksninger eller tab af de indre skamlæber, og hele området ved vulva kan blive forsnævret ved skedeindgangen og/eller give sammenvoksninger af forhuden ved klitoris. Ved forsnævringer ved klitoris, forsvinder klitoris ikke, men forhuden lukker til, hvilket kan give problemer med vandladning.

Selv om LS normalt viser sig i de genitale dele, kan den også forekomme andre steder på kroppen, såsom:

  • På indersiden af håndled
  • På/mellem brysterne
  • I nakken
  • På ryggen

Normalt synes LS at optræde på de dele af kroppen, der er varme og fugtige.

Hvem får Lichen Sclerosus?

Sygdommen ses både hos voksne og børn. Den er ca. 6 gange så hyppig hos kvinder som hos mænd, og der er en tendens til, at sygdommen er hyppigst hos kvinder i og efter overgangsalderen. Der er dog også helt små børn, der får sygdommen.

Den nøjagtige forekomst af sygdommen er ukendt, både fordi mange kvinder ikke søger hjælp til sygdommen, og fordi sygdommen oftest bliver fejldiagnosticeret som værende svamp eller herpes. Det anslås, at der optræder ca. 1 sygdomstilfælde per 70 kvinder.

Hvorfor får man Lichen Sclerosus?

Man kender ikke årsagen til LS, og derfor kan man heller ikke forebygge eller helbrede sygdommen. Al behandling er alene symptombehandling for at mindske generne ved sygdommen.

Sygdommen er arveligt betinget (i en undersøgelse af 1.052 patienter med LS havde 12 % en positiv familiehistorie med Lichen Sclerosus, og den højeste arvelighed sås fra mor til datter, hvor 3 % havde en positiv familiehistorie med LS).

Hos flere kvinder med LS ses andre autoimmune sygdomme som stofskiftesygdomme (thyroidealidelser) og diabetes, ligesom ca. 2-6 % af kvinder med LS udvikler vulvacancer.

LS kan ikke smitte, så man behøver ikke tage særlige forholdsregler over for en partner.